kælvningsfeber

Kælvningsfeber, mælkefeber, paresis puerperalis, stofskiftelidelse hos køer i tiden lige omkring kælvningen; viser sig som total lammelse. Kælvningsfeber forekommer efter tredje eller følgende kælvninger. Årsagen er et fald i blodets calciumindhold. Hvorledes dette fald opstår, er ikke helt afklaret, men svigtende optagelse af calcium fra tarmen i tiden omkring fødslen menes at være en vigtig faktor.

Symptomer ses i tiden fra et døgn før til to døgn efter kælvningen. Koen virker sløv og mister appetitten; legemstemperaturen falder, koen står usikkert og lægger sig til sidst. Lammelsen breder sig til hele kroppen, og koen glider over i en bevidstløs tilstand, hvor den ligger fuldstændig livløs på siden. Medmindre koen behandles, vil den uvægerligt dø. Behandlingen består i injektion af calciumpræparater i blodet, hvilket medfører fuldstændig restitution, i reglen inden for få minutter, også i tilfælde hvor koen har været bevidstløs. Tilbagefald er dog ikke ualmindelige. En anden behandlingsform er indpumpning af luft i yveret. Denne behandling blev lanceret af en dansk dyrlæge i 1897 og var i mange år den eneste kendte.

I forebyggelsen anvendes calciumpræparater, der indgives gennem munden i tiden omkring kælvningen. Desuden indgår foderjusteringer i goldperioden. Især er surgøring (nedsættelse af pH-værdien) af foderet vigtig, idet optagelsen af calcium sker bedre fra en foderration med lav pH end fra et basisk foder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig