kællingehår

Kællingehår er en slægt af marine brunalger. I Danmark findes der to arter, som vokser på 2-22 meters dybde.

Almindelig kællingehår (Desmarestia aculeata) er en grov, flerårig og busket alge, der kan blive op til 1 m lang. Den er meget mørk, næsten sort. Grenene er ½-1 mm tykke og besat med korte småskud, der ligner små pigge. De vender skiftevis til den ene eller den anden side. Den største vækst sker i foråret, hvor nye alger og nye skud på ældre alger er dækket af korte, lysebrune hårskud.

Blød kællingehår (D. viridis) er lysebrun og spinklere end almindelig kællingehår. Grenene er trinde, og forgreningen gentaget modsat med grene, der udgår parvis fra samme sted og til hver sin side. Kællingehår indeholder svovlsyre, så cellesaften er sur. Blød kællingehår er særlig sur med pH på 1-2. Når den indsamles, kommer man nemt til at beskadige cellerne, og den sure cellesaft frigøres. Algen bliver grønlig, heraf det videnskabelige artsnavn viridis, som er det latinske ord for grøn. Samtidig bliver algen ret slatten og rådner hurtigt. Syren påvirker også andre alger, som den eventuelt indsamles sammen med. Tager man blød kællingehår med hjem, er det derfor bedst at have den separat i sin egen beholder.

Livshistorien hos kællingehår omfatter to forskelligt udseende generationer. De store løv er diploide ukønnede sporofytter, som veksler med kønnede haploide gametofytter, der er mikroskopiske tråde, som kendes fra kulturstudier.