Kædebrev, brev, hvori modtageren ved løfter og/eller trusler opfordres til at lade en anmodning gå videre til andre personer. I næsten enslydende kædebreve, der cirkulerer over det meste af verden enten på engelsk eller oversat til lokale sprog, loves modtageren fx lykke eller pengegevinster, hvis den øverste på navnelisten begaves. Det ældste kendte kædebrev i Danmark er fra 1907: En skriftlig bøn, en såkaldt kædebøn, samt et påbud om at afskrive bønnen og give den videre, hvis man vil undgå en stor ulykke, meget lig et himmelbrev.

Udsendelse af kædebreve, hvormed der tilsigtes opnåelse af en økonomisk fordel, kan i Danmark være strafbart som indsamling i medfør af Lov om offentlige indsamlinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig