Kåring. Valgforsamling på Store Torv i Thisted ved folketingsvalget 29. maj 1906 med en tribune foran rådhuset til kandidater og valgbestyrelse. Selvom kåring blev afskaffet i 1900, giver billedet af valgforsamlingen et godt indtryk af, hvorledes datidens folketingsvalg indledtes med en valgforsamling et centralt sted i valgkredsen. Her kunne kandidaterne tale deres sag over for vælgerne, som derefter med det samme afgjorde, hvem der skulle være kredsens folketingsmand.

.

Kåring, i forbindelse med danske folketingsvalg før 1901 den første valgrunde, hvor man stemte ved håndsoprækning, uanset om der blev krævet afholdt en supplerende anden afstemningsrunde, hvor vælgerne højt og klart skulle sige, hvem de stemte på. Hvis der blev afholdt en sådan anden navnlig eller skriftlig afstemningsrunde, bortfaldt resultatet af kåringsrunden automatisk. Begrebet knytter sig altså til selve den første valgrunde og ikke til, om vinderen blev valgt med applaus.

I perioden 1849-1872 blev 53 pct. af alle valghandlinger afgjort ved kåring, i den politisk mere turbulente periode 1872-1886 faldt denne procent til 24, og i perioden 1887-1900 var der kun tale om 8 pct., hvor folketingsmanden blev fundet på denne måde. I de resterende 92 pct. af valghandlingerne var der tale om navnlig afstemning. Med indførelse af hemmelig afstemning fra 1901 blev kåring en umulighed.

Se også kåring i betydningen kongevalg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig