Jus primae noctis, en godsejers ret til at sove første nat med alle nygifte brude på hans gods. Jus primae noctis som en juridisk ret er især kendt fra Beaumarchais' og Mozarts Figaros bryllup; retten er omtalt i to schweiziske retskilder og påstås at være kendt i Frankrig, men den hører formentlig hjemme i fantasiens verden. I hvert fald findes der ingen troværdige overleveringer om udøvelse af jus primae noctis.