Jus circa sacra, (lat. 'rettigheder omkring det hellige'), siden 1600-t. betegnelse for statens naturretligt forståede politiske rettigheder i forhold til kirkestyret. Udtrykket, som hører hjemme i protestantisk kirkeretlig teori, benyttes ofte sammen med jus in sacra, som til forskel herfra betegner det indre kirkestyre.