junggrammatikerne

Junggrammatikerne var en lingvistisk og sproghistorisk retning fra ca. 1875 til 1. Verdenskrig med centrum i Leipzig i Tyskland.

Faktaboks

etymologi:
af tysk jung 'ung'.

Inspireret af positivistiske strømninger i samfunds- og naturvidenskab forsøgte junggrammatikerne at give sproghistorien den systematisk og logisk strengest mulige udformning; især hævdede man forestillingen om konsekvent virkende undtagelsesløse lydlove, som kun delvis kunne ophæves gennem morfologiske analogidannelser, en opfattelse, som især blev bestridt af dialektologer og romanske filologer som Schuchardt og Gilliéron.

Centralt i denne forskning står foruden K. Brugmanns og B. Delbrücks arbejder H. Pauls Prinzipien der Sprachgeschichte (1880).

Den junggrammatiske skole har tillige haft stor betydning, bl.a. for strukturalister som L. Bloomfield.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig