Julebegonie, Begonia x cheimantha, hybrider af visse arter af begonie, der pga. blomstringen fra november til jul er blevet en klassisk potteplante; oprindelig med lyserøde, nu også hvide eller mørkerøde blomster. Den første sort kom til verden i Lorraine i 1893, og julebegonie kaldes tit for Lorraine-begonie.