jordskælv - sikring af bygværker

Jordskælv - sikring af bygværker, Jordskælv kan forårsage omfattende skader på bygninger og andre konstruktioner. Ved jordskælv svigter funderingen i mange tilfælde, idet vandmættede, løst lejrede sandlag under bygninger som følge af rystelser i kortere tid får karakter af væske og således mister deres bæreevne med store sætninger til følge. De hyppigst forekommende skader er dog store skader eller brud i de bærende konstruktioner som følge af de accelerationer, jordskælv påvirker bygningerne med. Som en følgevirkning er der ofte set brande efter større jordskælv.

Ved projektering af bygværker i områder, hvor der er risiko for større jordskælv, tages der vidtgående hensyn hertil. I normer for projektering af bygninger er grundlaget, at jordskælv, som må forventes at forekomme en enkelt gang i bygningens levetid, ikke bør medføre større skader. For jordskælv, som statistisk forekommer så sjældent som én gang pr. 500 eller 1000 år, kræves blot, at bygningen skal kunne modstå påvirkningerne sådan, at der ikke sker tab af menneskeliv eller invalidering af mennesker, mens økonomiske tab må accepteres.

For at kunne modstå påvirkninger fremkaldt af jordskælv bør bygninger have en regulær udformning, ligesom styrken af forskellige konstruktionselementer bør være afstemt hensigtsmæssigt i forhold til hinanden; fx bør eventuelle brud ske i vandrette bjælker og ikke i lodrette søjler. I de senere år er man begyndt at isolere visse bygninger mod jordskælv ved at indlægge et elastisk lag, fx af gummi, mellem bygningen og dens fundament. Der eksperimenteres også med såkaldt aktiv kontrol, hvor en eller flere masser i bygningen gives bevægelser, som modvirker de kræfter, der fremkaldes af accelerationerne ved fundamenterne.

Læs mere om jordskælv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig