Jordnød.

.

Jordnød er frugten af Arachis hypogaea. Arachis er en slægt med ca. 70 arter i ærteblomstfamilien. Den er hjemmehørende i tropisk Amerika. Jordnøddeolie er blandt de vigtigste planteolier i verden; den bedste kvalitet andvendes som spiseoile.

Faktaboks

også kendt som:

peanut, groundnut

A. hypogaea er en enårig urt med gullige blomster, 3-4 sammen i bladhjørnerne. Nederst på stænglen og under jorden dannes små, selvbestøvende blomster. De lavestsiddende af de overjordiske vil ved frugtudviklingen vokse mod jorden, og en lille, spids vorte, der dannes for enden af frugten, vil hjælpe denne med at bore sig ned i jorden, hvor modningen finder sted. Frugten er en uopspringende bælg med 2-3 meget olierige frø. Den dyrkede art findes ikke vildtvoksende.

Da Columbus kom til Amerika, var dyrkning af jordnødder vidt udbredt, og i dag antager man, at kulturplanten er opstået i Andes.

Jordnøddeolie

Jordnød. Den underjordiske del af en jordnøddeplante med et stort antal bælgfrugter i forskelligt modningsstadium. Frøene spises rå eller anvendes til produktion af jordnøddeolie, skallerne benyttes til udvinding af furfural, et teknisk anvendeligt aldehyd, toppen kan bruges som grøntfoder, og endelig tilfører dyrkning af jordnødder jorden kvælstof pga. røddernes bakterieknolde.

.

Jordnøddeolie er en fed olie, som udvindes af frøene af jordnød ved presning og ekstraktion. Den koldpressede olie er af høj kvalitet og kan anvendes til forskæring af olivenolie. De bedre kvaliteter anvendes som spiseolie og i margarinefabrikationen, mens de dårligere bruges i produktionen af sæbe.

Verdensproduktion og -handel

Jordnøddeolie er blandt de vigtigste planteolier. Langt de største producenter er Kina og Indien. I flere afrikanske lande, især Senegal, er jordnødder og produkter heraf vigtige eksportvarer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig