jordlove

Jordlove, lovgivning og dertil knyttede administrative bestemmelser om besiddelses- og brugsforhold, først og fremmest vedrørende landbrugsjord. Der har i nyere tid i de fleste lande eksisteret et politisk ønske om at påvirke en væsentlig side af den økonomiske og ikke mindst den sociale udvikling gennem jordlovgivning. Feudale strukturer er blevet afviklet, og storlandbrugets dominans brudt til fordel for enten småbrug (Sverige i 1904, Rusland i begyndelsen af 1900-t., de fleste nye nationalstater efter 1918 og Vesttyskland i 1949) eller kollektiv- eller statsbrug (Sovjetunionen efter 1917 og de østeuropæiske kommunistiske regimer efter 1945). Krav om jord til småbønderne har været en væsentlig drivkraft i de revolutionære bevægelser i Asien og Latinamerika i dette århundrede, og reformer med ændringer i besiddelsesstrukturen er stadig aktuelle i mange ulande; se også jordreformer.

Interview med byplanlægger og borgere om de nye jordlove, som skal regulere byggeriet i Danmark. Taler om, hvordan Danmark kommer til at se ud omkring år 2000.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig