Lille Darwinfinke (Geospiza fuliginosa) fra Galápagosøerne.

.

På Galápagosøerne opdagede Darwin en række forskellige arter af jordfinker, som trods navnet i dag regnes til tangarerne. De havde tilpasset sig de forskellige øers levevilkår. Tegning af fire af finkerne.

.

Jordfinker er en underfamilie af små til mellemstore tangarer med 17 arter på Galápagosøerne og en enkelt art, cocosfinke (Pinaroloxias inornata), på Isla del Coco.

Faktaboks

Også kendt som

Geospizinae, Galápagosfinker

De omfatter både jordlevende, frøædende arter og træboende arter, der i højere grad lever af insekter. Næbbet varierer stærkt inden for gruppen, fra kraftige finkenæb hos frøædende arter til tynde, pincetlignende næb hos insektædere. I modsætning til deres farvestrålende slægtninge på fastlandet er de mere afdæmpede. Hunnerne har brunlige farver med striber, hannerne har mere klare farver og er ofte overvejende sorte. De bliver 10-15 cm lange med en vægt på 8-40 g.

De to arter af kaktusfinker, Geospiza scandens og G. conirostris, er kendt for at bruge kviste eller kaktustorne til at rage insekter ud fra sprækker og huller.

Jordfinkerne er nærtbeslægtede indbyrdes og menes at være udviklet fra en fælles stamform efter en enkelt koloniseringsepisode, efterfulgt af gentagne artsdannelser ved isolation på forskellige øer i gruppen. Variationen i jordfinkernes næbformer var en vigtig inspirationskilde for Darwin under modningen af hans teori om evolution ved naturlig udvælgelse og har også i ny tid haft betydning for studiet af artsdannelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig