Jordegern
Det østamerikanske jordegern Tamias striatus er vidt udbredt i det sydøstlige Canada og østlige USA. Det naturlige levested er lysåbne løvskove, men i dag er jordegernet også meget almindeligt i haver og parker i byerne.
Jordegern
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Jordegern er en gruppe af forholdsvis små, stribede, jordlevende egern. De udgør en særlig undergruppe (Tamiina) inden for de jordlevende egern (Marmotini). Der kendes tre slægter: Neotamias med 26 arter og Tamias med én art fra Nordamerika samt Eutamias med én art fra det nordøstlige Europa og nordlige Asien.

Faktaboks

Også kendt som

Tamiina, chipmunks

Størrelsen varierer fra ca. 16 cm til knap 30 cm, hvoraf den slanke, forholdsvis flade, buskede hale udgør omkring en tredjedel. Grundfarven er grå til rød- eller orangebrun med mørkebrune og gullighvide længdestriber.

Jordegern er dagaktive og tilbringer det meste af tiden på jorden, hvor de jævnligt søger op på klipper og væltede træstammer for at holde udkig efter rovdyr og overvåge deres territorium. De kan dog også klatre, og visse arter ses ofte i træer. Uden for parringstiden er de solitære og ret territoriale over for artsfæller. Føden består af frø, bær, urter, rødder og græsser, ligesom de ofte æder insekter og andre hvirvelløse dyr.

Fra 1990'erne var der en vildtlevende bestand af sibirisk jordegern (Eutamias sibiricus) ved Furesøen i Nordsjælland, og i dag har arten bestande i bl.a. Tyskland og Frankrig. I EU anses sibirisk jordegern for en invasiv art.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig