jordbær

Artikelstart

Jordbær, Fragaria, slægt i rosenfamilien med ca. 12 arter i nordligt tempererede områder samt Sydamerika. Det er urteagtige planter med lange, overjordiske udløbere. Bladene er trekoblede, og de hvide blomster, der findes i fåblomstrede toppe, har mange støv- og frugtblade. Ved opsvulmning af frugtbunden dannes en falsk frugt, som bærer mange småfrugter, der hver for sig er en nøddeagtig (tyndkødet) stenfrugt. To arter findes vildtvoksende i Danmark, skovjordbær, Fragaria vesca, og bakkejordbær, F. viridis, især på lys skovbund og overdrevsskrænter.

Dyrkning

De mange dyrkede sorter, som alle regnes til arten F. ananassa, er fremavlet ud fra flere vilde arter, hvoraf skovjordbær samt virginsk jordbær, F. virginiana, fra det østlige USA og F. chiloensis fra Sydamerika er de vigtigste. Jordbærplanten er flerårig og overvintrer med en lodret jordstængel og grønne blade, der dog visner og erstattes af nye om foråret. Visse sorter har udelukkende hunlige blomster og kan derfor ikke selvbestøve. Hen på sommeren dannes udløbere med nye planter, der kan bruges til opformering. Unge planter giver de største bær, og man bør ikke dyrke planter, der er mere end 2-3 år gamle.

Jordbær trives bedst på en solrig plads, og i Danmark modner bærrene som regel fra tredje uge af juni og seks uger frem, men visse sorter blomstrer og sætter bær sommeren igennem. Planterne kan drives hele året, og det er muligt at producere jordbær året rundt i drivhus. Den danske produktion er på 6650 tons (2012); bærrene håndplukkes. Herudover importeres der bær, især i maj-juli.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.