jod (biologi)

Jod fås især fra fisk, drikkevand og mælk. Saltvandsfisk og skaldyr indeholder store mængder jod, mens ferskvandsfisk kun indeholder små mængder. Der er stor regional variation af jodindholdet i grundvand og drikkevand i Danmark. På Sjælland er indholdet højt, i Jylland lavt. Mælkens jodindhold varierer afhængigt af malkekvægets foder. Af denne grund er jodindholdet højest i vintermælk, fordi kvæget da får kraftfoder tilsat jod. Også jodholdige desinfektionsmidler, der anvendes ved malkningen, har betydning for mælkens jodindhold.

Den anbefalede daglige indtagelse af jod er 150 μg for voksne, noget lavere for børn og lidt højere for gravide og ammende. I Danmark indtager kvinder kun omkring 80 μg daglig og mænd omkring 100 μg daglig. Disse lave indtagelser er i overensstemmelse med en relativt høj forekomst af forstørret skjoldbruskkirtel (struma). Fra 1998 tilsættes salt derfor jod.

Tabletbehandling med jod er ofte nødvendig i en kortere periode før operation for skjoldbruskkirtelsygdom ledsaget af forhøjet stofskifte, idet jod i store doser effektivt gør kirtlen mere fast og nedsætter dens funktion, hvorved risiko for komplikationer til operationen mindskes. Jod bruges i enkelte hostemidler, hvor det har en lang tradition for at virke slimløsende, en virkning, der dog ikke er videnskabeligt dokumenteret. Jod virker dræbende på bakterier, sporer, svampe og virus. Opløsninger i vand eller alkohol bruges derfor til at desinficere huden ved sår og før operationer. Endelig indgår jod i flere kontraststoffer, der anvendes ved røntgenundersøgelse.

Den radioaktive isotop jod-131 (¹³¹I) dannes i fissionsreaktorer som spaltningsprodukt. Optagelsen af radioaktivt jod ("varmt jod") kan hindres ved indgivelse af en forholdsvis større mængde almindeligt jod ("koldt jod"). Ved forurening med radioaktivt jod, fx i forbindelse med reaktoruheld, kan indtagelse af jodtabletter således beskytte skjoldbruskkirtlen mod eventuelle stråleskader. Dette bør dog ikke gøres, uden der foreligger nærmere vejledning herom fra myndighederne, som orienteres af Beredskabsstyrelsen.

Ved behandling med radioaktivt jod (radiojodbehandling) af skjoldbruskkirtelkræft, forhøjet stofskifte og forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (struma) udnyttes kirtlens evne til at optage jod. Forhøjet stofskifte og struma behandles med en afmålt mængde ¹³¹I, der drikkes med lidt vand og giver en stråledosis til kirtlen på ca. 100 Gy, hvorved en del af kirtelcellerne går til grunde. Virkningen indtræder i løbet af nogle uger. Behandlingsmåden har været kendt siden 1940'erne og bruges i stigende omfang, mens operation på skjoldbruskkirtlen for forhøjet stofskifte sjældent foretages.

Forstyrrelser af skjoldbruskkirtlens funktion, oftest for højt stofskifte, kan optræde pga. indtagelse af naturmedicin eller kosttilskud, der indeholder tangprodukter. Indtagelse af mere end to mg jod pr. dag gennem længere tid kan medføre rindende næse og øjne, øget spytdannelse og metalsmag i munden. Hvis jodholdige desinfektionsmidler drikkes, kan de virke ætsende i mundhule, spiserør og mavesæk.

• jod