Jobudvikling, en række tiltag i tilrettelæggelsen af produktions- og arbejdsforhold, der tilsigter at skabe kvalitet, motivation og meningsindhold i arbejdet og det enkelte job.

Ønsket om jobudvikling har i særlig grad gjort sig gældende i rutiniseret industriarbejde, som er tilrettelagt efter tayloristiske principper med detaljeret arbejdsdeling, fragmenterede arbejdsopgaver og skarp adskillelse mellem planlægnings- og udførelsesfunktioner (se taylorisme). Gennem jobudviklingen søges jobbet tilført større grad af variation, selvbestemmelse, udviklingsmuligheder, kontakt og helhedspræg. Jobudviklingen forudsætter som regel ændringer i både virksomhedens produktionsteknologi, arbejdsorganisation og samarbejdsnormer.

Jobudvikling opstod i 1960'erne og 1970'erne som en praksis inden for den sociotekniske skole, der pointerer kravet om en optimering af både menneskelige/sociale og tekniske hensyn i opbygningen af produktionssystemer. Jobudvikling praktiseredes tidligst i Skandinavien, bl.a. i norske samarbejdsforsøg i 1960'erne, og har derfra bredt sig til nordamerikanske virksomheder, ofte under betegnelser som jobudformning, jobdesign eller jobredesign.

De mest kendte praksisformer i jobudviklingen er jobrotation, jobudvidelse, hvor flere arbejdsfunktioner indgår i det enkelte job, jobberigelse, hvor planlægnings- og kontrolfunktioner indlemmes i jobbet, selvstyrende grupper og ændring af organisationsstrukturen mod mindre enheder med ansvar for alle faser og funktioner i fremstillingen af et produkt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig