jetlag

Jetlag, legemlig stresstilstand, fx øget uro, træthed og søvnløshed, fremkaldt af hurtig rejse (i praksis flyvning) over mange længdegrader eller tidszoner; er oftest særlig kraftig under rejser mod øst.

Faktaboks

etymologi:
Ordet jetlag kommer af engelsk, 1. led jet, se jetbrændsel, 2. led lag 'forsinkelse, tidsforskel'.

Stressreaktionerne er resultatet af, at det astronomiske døgn på ankomststedet er ude af fase med hjernens indre ur: en samling af nerveceller (nucleus suprachiasmaticus) beliggende i mellemhjernen.

Normalt vil det tage 2-5 dage, før det indre ur har adapteret sig til det lokale astronomiske døgn. Symptomerne kan afhjælpes ved at indtage koglekirtelhormonet melatonin, hvorved det indre ur faseforskydes. Jetlag kan ligeledes mindskes ved lysstimulation, fx ved at bære særlige lyskasketter under flyvningen. Se også biologisk rytme og koglekirtel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig