Jernurt, lægejernurt, Verbena officinalis, gammel lægeplante i jernurtfamilien. Stammer fra Middelhavsområdet og ses sjældent forvildet i Danmark. Det er en flerårig urt med små, bleglilla blomster i lange, slanke aks; dyrkes som sommerblomst.