jernbyrd

Jernbyrd. Harald Blåtand skal være blevet omvendt til kristendommen ved missionæren Poppos jernbyrd. Her ses Poppo med glorie døbe kongen. Den drevne plade af forgyldt kobber er en af syv fra Tamdrup Kirke i nærheden af Horsens, som fremstiller kongens omvendelse. De har formentlig oprindelig siddet på et relikvieskrin for Poppo. Pladerne, der dateres til omkring år 1200, er på Nationalmuseet.

.

Jernbyrd, bevismiddel i middelalderlig retspleje. I Skånske Lov forekommer jernbyrd i tre former: Ved skudsjern skulle den bevispligtige bære et stykke glødende jern ni skridt, før han kastede det fra sig. Ved trugsjern skulle et glødende jern kastes i et trug, og hvis kastet mislykkedes, skulle jernet tages op, og forsøget gentages, indtil det lykkedes. Skrå bestod i, at den bevispligtige skulle gå hen over 12 glødende plovjern på bare fødder.

Efter jernbyrden blev hænder eller fødder indbundet og forseglet, for at man ikke ved brug af salve eller på anden måde skulle forsøge at helbrede eller skjule sårene. Hvis der efter tre dage var brandsår på hænder eller fødder, var det ensbetydende med, at den bevispligtige ikke havde kunnet bevise sin uskyld.

Jernbyrd, som henregnes til de såkaldte gudsdomme, anvendtes overalt i Europa i ældre middelalder. Den ældste beretning fra Danmark om anvendelse af jernbyrd er fra 900-t. om præsten Poppo, der ved at bære glødende jern overbeviste Harald 1. Blåtand om kristendommens sandhed. Fra Ungarn foreligger der vidnesbyrd om, at det i flere tilfælde er lykkedes for personer, som underkastede sig jernbyrd, at gennemføre beviset. Ved det 4. Laterankoncil i 1215 blev det forbudt gejstlige personer at medvirke ved bl.a. jernbyrd, og forbuddet synes stort set at være blevet respekteret i løbet af 1200-t. For Danmarks vedkommende blev jernbyrd formentlig afskaffet kort efter 1215 og erstattet af nævn.

Jernbyrd omtales udførligt i Skånske Lov og mere sporadisk i de sjællandske love; Jyske Lov indeholder ingen bestemmelser om jernbyrd.

I Danmark anvendtes jernbyrd kun i få sager, fx om manddrab, legemskrænkelser og tyveri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig