Forskellige typer af jernbanesignaler. Hovedsignalet med rødt lys angiver, at toget skal standse foran signalet. Indkørselssignalet med gult over grønt lys tillader toget at køre ind på stationen med begrænset hastighed. Det hvidt lysende symbol angiver, at hastigheden er højst 60 km/h. Overkørselssignalet med hvidt blinklys angiver, at toget må passere overkørslen med fuld hastighed. Dværgsignalet med to hvide blinklys betyder, at der må rangeres forbi signalet. Afstandsmærket angiver 800 m til næste hovedsignal. Fremskudt signal med gult blinklys betyder, at toget skal bremse, da det efterfølgende hovedsignal viser rødt. Hovedsignal med to grønne lys betyder, at toget må fortsætte med fuld hastighed, da næste signal også er grønt. Mærket betyder, at der følger et trinbræt; tog, der skal standse, skal bremse.

.

De fleste jernbanesignaler vises som lyssignal, men forskellige former for lydsignal bruges også.

Signalfarverne, som anvendes enkeltvis eller i kombination, er rød, gul og grøn med grundbetydningerne stop, kør forsigtigt og kør.

Supplerende signalinformation, fx om tilladt hastighed, kan gives gennem hvidt lysende bogstaver, tal og symboler. Signaler, der kan vise stop, betegnes hovedsignaler.

Disse signaler står langs banestrækningen, hvor de har til formål at opdele strækningen i forskellige afsnit, at tillade toget at gennemkøre et afsnit og at markere, hvor toget skal standse. På stationer er hovedsignaler koblet til sikringsanlægget.

Signalernes to hovedfunktioner er at tillade togs kørsel ind på stationen til perron og herfra ud af stationen. På strækningen uden for stationen, den fri bane, er hovedsignaler koblet til et linjeblokanlæg. Almindeligst er automatisk mellembloksignal, som opdeler den fri bane i kortere afsnit, blokafsnit, hvorved banestrækningen får større kapacitet, idet hvert blokafsnit i princippet kan rumme et tog. Forsignalering benyttes, hvor togene ikke kan nå at standse, fra et stopsignal kan ses, til det nås.

Ved Banestyrelsen varsles et stopsignal enten gennem et særligt fremskudt signal, hvis formål kun er at forsignalere (gult eller grønt blinklys), eller gennem et tidligere hovedsignal, hvis formål både er at signalere frit spor samt at forsignalere det følgende hovedsignal.

På stationer med megen rangering findes særlige signaler til at sikre denne form for kørsel. Hertil anvendes hvide signallys i forskellige kombinationer. Disse signallys findes i perronudkørselssignaler, der også har hovedsignalfunktion, samt i dværgsignaler, som kun anvendes ved rangering og har deres betegnelse efter størrelse og placering, sidstnævnte oftest lavt ved siden af sporet.

Automatisk sikrede overkørsler mellem jernbane og vej er mod vejtrafikken sikret ved blinklys og klokker, evt. suppleret med halv- eller helbomme. Mod banen kan en automatisk sikret overkørsel være koblet til nærtstående hovedsignal, som ud over at signalere frit til næste signal også signalerer, at toget kan passere overkørslen. De fleste overkørsler har dog selvstændige signaler, som kun har til formål at signalere om overkørslens tilstand.

Langs banestrækningerne findes en række faste mærker af hensyn til lokomotivførerens orientering; det gælder fx afstandsmærker foran hovedsignaler og mærker foran overkørsler og trinbrætter. Håndsignaler bruges ved signalering fra én medarbejder til en anden, fx ved rangering; om dagen bevæges en eller begge arme, om natten en håndlygte. Signalerne kan suppleres med fløjtesignal, men er dog i vid udstrækning erstattet af radiokommunikation.

Læs videre om jernbaneteknik – drift og styring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig