jernbanesikkerhedsbestemmelser

Da man i 1800-tallet begyndte at anlægge jernbaner, fandt man ud af, at det krævede nogle spilleregler, for at trafikken kunne afvikles på en forsvarlig måde. Dette kom til udtryk i udarbejdelsen af sikkerhedsbestemmelser for jernbanedrift. Til at begynde med var disse knyttet til den enkelte baneanlæg. Men efterhånden som jernbanen blev et sammenhængende system i de enkelte lande, opstod der behov for at udarbejde sikkerhedsbestemmelser, der var generelt gældende inden for det enkelte lands baneforvaltning.

Dette havde også sammenhæng med, hvorledes de enkelte lande organiserede jernbanevæsenet. Lande som Danmark, Tyskland, Sverige og Norge valgte at lade det være en statslig opgave. For Storbritanniens vedkommende var det derimod normen, at de enkelte baner blev drevet af private interesser. Alt dette medførte, at der skulle udarbejdes nogle sikkerhedsbestemmelser for jernbanerne. De bestemmelser hang tæt sammen med, hvordan de enkelte landes signalsystemer blev opbygget. I Danmark lænede man sig tæt op ad den tyske måde at gøre det på; dog valgte man nogle signaltyper, der afveg fra de tyske.