Jernbanens betydning for godstransport kan vurderes på flere måder. I de fleste vest- og centraleuropæiske lande er jernbanerne i dag først og fremmest at betragte som passagerbaner, og udviklingen i fx Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien har især koncentreret sig om udvikling af højhastighedsbaner.

Samtidig er efterspørgslen i Europa af banernes massetransportprodukter såsom kul og malm reduceret. Godsmængderne hos Europas baner er derfor stagnerende på trods af en totalt set stigende godsomsætning.

Jernbanens udvikling i internationalt

Anderledes er udviklingen gået i fx USA og Australien. Her har banerne, der næsten alle er privatejede, fuldstændig ændret status til at være godsbaner med en smule passagertransport. Godstrafikken afvikles på nogle få hovedstrækninger med meget store, tunge og lange tog.

I Sydafrika kører der tog på op til 200 vogne med en last på 16.800 ton. Dette skal sammenlignes med, at vægten i europæiske tog normalt ligger fra 500-1000 ton pr. tog, bortset fra malmtogene i Nordsverige, som er væsentlig tungere.

I Sverige er der sket samme udvikling. Her er etableret en række fødelinjer til de svenske hovedbaner; disse har dog en væsentlig mindre godsomsætning, helt ned til 800 vogne pr. år. En række finansieringsselskaber, især amerikanske, franske og belgiske, er begyndt at opkøbe små lokale baner i Sydamerika, USA og Afrika. Banerne bliver derefter gennemrationaliseret og i reglen videreført som rene godsbaner.

En generel forudsætning for investeringen er, at de nye ejere får monopol på at benytte sporene, en holdning direkte modsat EU's, hvor kravet er, at sporene er åbne for alle selskaber, der opfylder visse sikkerhedsmæssige og økonomiske betingelser.

Betydningen af national dansk godstransport er i dag begrænset, da mængden er forholdsvis beskeden. For udviklingen i Danmark af godstransport på jernbane, se også godstransport.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig