jernbakterier

Jernbakterier, bakterier, der kan oxidere vandopløste ioner af jern, Fe2+, til Fe3+ ved sure eller neutrale pH-værdier. Fe3+ aflejres derefter som uopløseligt jernhydroxid, Fe(OH)3, uden for cellerne, ofte i form af en skede, der omgiver bakterierne, eller som en stængel for enden af bakterien. Dannelsen af jernhydroxid medfører, at miljøet bliver mere surt. Nogle jernbakterier reducerer under visse forhold Fe3+ til Fe2+ og bringer således jernet tilbage i opløselig form.

Jernbakterier forekommer overalt og har stor geologisk og økologisk betydning. De er påvist ved dybhavets varme kilder og blandt ørkenens klipper og findes i de okker- og jern-mangan-aflejringer, som dannes i søer, moser og dræningsgrøfter. De findes også i brønde og vandledninger og kan være årsag til rust og tilstopning.

Jernbakterier omfatter bl.a. de kemoheterotrofe eubakterier Sphaerotilus og Leptothrix, de kemoautotrofe Gallionella og Thiobacillus ferrooxidans samt den termofile arkebakterie Sulfolobus. De kemoautotrofe bakterier kan leve i et substrat, der alene indeholder uorganiske ioner og kuldioxid. Cellernes organiske materiale dannes ud fra kuldioxid, idet den nødvendige energi fås ved oxidation af Fe2+. De kemoheterotrofe bakterier kræver yderligere tilførsel af forskellige organiske stoffer for at kunne vokse. Jernbakterier kan oxidere opløste Mn2+-ionen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig