jeep

Jeep, terrængående, let hjulkøretøj, konstrueret af Willys-Overland i USA og anvendt under 2. Verdenskrig. Jeepen blev fremstillet i millionvis frem til 1985, da produktionen til militært brug blev indstillet.

Faktaboks

etymologi:
Ordet jeep er amerikansk-engelsk, efter udtalen af bogstaverne GP, måske forkortelse for General Purpose '(køretøj til) almindelige formål'.

Køretøjet, der havde såvel differentialspærre som mulighed for skift mellem to- og firehjulstræk, anvendtes især militært til en lang række formål såsom chef-, signal- og opklaringskøretøj m.m., men det fandtes også i en civil udgave.

Jeepen anvendtes i det danske forsvar frem til midten af 1980'erne.

Se også Jeep®.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig