Jatagan, (af tyrk. yatağan), sværd med fremadkrummet, enægget klinge, der især forekommer i Nærorienten og Nordafrika. Jataganen mangler sædvanligvis parerstang eller -bøjle, og på klingen er ofte indgraveret tekst fra Koranen. Skeden er sædvanligvis af træ, betrukket med fløjl eller læder.