Janson Antikva er en skrift, der kan føres tilbage til 1650'erne, hvor den kendtes som en af de "Holländische Schriften", der kunne leveres fra et skriftstøberi drevet af den hollandske stempelskærer Anton Janson (1620-1687), der havde etableret sig i Amsterdam i 1659.

Faktaboks

Etymologi

Janson er opkaldt efter den hollandske stempelskærer Anton Janson (ca. 1620-1687). Skriften blev først tillagt ham, men er udført af ungareren Miklós Kis.

To år efter Jansons død vides det, at en ungarskfødt skriftstøberkollega ved navn Miklós Kis (1650-1702) solgte de originale stempler til Erhardtsche Schriftgiesserei i Leipzig. Skrifterne optræder efter 1702 og frem til 1739 i Erhardts skriftprøvebøger. Man mener i dag, at skrifterne er skabt af Kis – og ikke af Janson. Den opfattelse understøttes af typografiske undersøgelser. I 1919 erhvervede Frankfurterfirmaet D. Stempel de originale matricer, og herefter udvikledes flere lidt forskellige versioner af Janson Antikva. Linotype kom med en version i 1934 og Monotype – under navnet Erhardt Antikva – med sin version i 1938. Og det er specielt Monotypes version, der i dag ligger til grund for moderne, digitale versioner.

Skriftens historie er interessant, dels fordi Janson er en af de få historiske bogskrifter hvis originale matricer er bevaret, og som derfor har været model for eller direkte været brugt til mange senere antikvaskrifter, dels fordi skriften af mange anses for en af de smukkeste af de gamle antikvaskrifter og har vid udbredelse i vore dages bogproduktion. I Danmark har Janson Antikva – fra 1934 og helt frem til 1990'erne – været blandt de mest populære skrifter til bøger af en vis lødighed.

Janson Antikva er en kontrastrig skrift der har bevaret renæssanceskrifternes spor af penneføring i bogstavtegningen og af en deraf følgende tyngde i nederste venstre side af de fleste minuskler. Skriftens relativt lave x-højde er – ligesom majusklernes lavere højde end minusklernes overlængde – endnu et levn fra renæssancen. De ret tynde hårstreger peger dog frem i tiden til nyklassicismen i slutningen af 1700-tallet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig