Jaleo, (sp. 'applaus, opmuntrende tilråb'), Jaleo de Xeres, spansk dans i 3/8-takt, danset med kastagnetter. Dansen hører til den klassiske spanske boleroskole. Da spansk dans i romantikken gik som en feber over Europas balletscener, var jaleo de Xeres meget populær. I Danmark blev den introduceret af Lucile Grahn-Young i 1838 og dukkede op i August Bournonvilles ballet Toreadoren (1840).