Jakobinia, Jacobinia, planteslægt i akantusfamilien med ca. 600 arter hjemmehørende i de varmere dele af Amerika. Det er buske eller urter med gule, orange eller røde blomster. Som potteplante dyrkes jakobinia, Jacobinia carnea, og vintergylden, J. pauciflora. Disse arter henføres ofte til slægten Justicia.