Jainistisk kunst, tjener religiøse formål inden for jainismen. Karakteristisk for arkitekturen er hele tempelbyer, opført på hellige bjergtoppe. Jainaerne har ingen selvstændig bygningsstil, men har anvendt lokale arkitekturformer. Et eksempel på et nordindisk tempelkompleks findes på Abu-bjerget, bygget mellem 1000-t. og 1400-t. Tempelanlæggene ved Sravana Belgola i Karnataka repræsenterer den sydlige, dravidisk påvirkede tempelstil; som et vældigt vartegn står den 19 m høje statue af asketen Gommata på Indragiri-bjerget, hugget ud i klippen år 985. Jainaernes templer er som regel enklere udsmykket end hindutemplerne. De centrale figurer i deres templer er de 24 tirthankaraer, dvs. åndelige ledere: Mahavira og hans forgængere. Statuerne af de som regel nøgne figurer har stort set bibeholdt deres ikonografiske træk uændret fra omkring 100-t. e.Kr. helt op til nutiden.
Fra ca. 1000-t. udviklede det jainistiske miniaturemaleri sig i det vestlige Indien. Talrige illuminerede håndskrifter fra 1200-t. er bevaret. Fra slutningen af 1300-t. til hen imod 1600-t. var miniaturekunsten præget af streng stiliseret figurfremstilling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.