Jagtsignaler er signaler til kommunikation under jagt og blev allerede brugt i antikkens Grækenland. I Vesteuropa kendes de fra 700-800-tallet, hvor man begyndte at anvende jagthorn. Fra at være enkle signaler er de efterhånden blevet udformet over hele naturhornets skala, og der afholdes konkurrencer i jagthornsblæsning.

De mest anvendte jagtsignaler er jagt begynd, der blæses ved morgenparolen eller på de enkelte såter. Jagt forbi blæses kun ved den vildtparade, der afslutter jagten. Under parforcejagten bruges hallali, og der findes en række signaler, der fortæller, at en bestemt vildtart er nedlagt: Mest brugt er rævens død, dyrets død, hjortens død og sneppens død.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig