jagtret

Jagtret, ret til at jage vildt inden for et bestemt område. Ifølge Lov om jagt og vildtforvaltning fra 1993 må man ikke jage, hvor man ikke har jagtret, medmindre der samtykkes af den, der har jagtretten. En jagtret indbefatter ejendomsretten til det vildt, der falder på området, samt ret til at påtale uberettiget jagt.

I dansk ret hører ejendomsret og jagtret som hovedregel sammen; jagtretten på en fast ejendom tilkommer således ejendommens ejer, og på vandløb og søer tilkommer ejendomsret og jagtret normalt bredejerne. En grundejers jagtret må ikke varigt adskilles fra grunden, men kan udlejes for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år. Den medfølger ved bortforpagtning eller bortleje af et areal, medmindre andet er aftalt.

På fiskeriterritoriet har enhver, der har bopæl i Danmark, ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig