Jack Russell terrier

.

Jack Russell terrier er en lille terrier. Skulderhøjden er for såvel hanner som tæver 25-30 cm. Pelsen forekommer i tre varianter: glathåret, hvilket er det almindeligste, ruhåret eller stikkelhåret, dvs. en lidt strid og strittende pels; farven er hvid som den dominerende med sorte eller brune aftegninger.

Racen er opkaldt efter den engelske præst John (Jack) Russell (1795-1883), der udviklede jagtterriere, der i hurtighed kunne følge med de andre jagthunde, men samtidig kunne tvinge ræve og andet vildt ud af deres grave. Han udviklede såvel en lavbenet variant som en højbenet; sidstnævnte fik senere navnet Parson Russell terrier.

En Jack Russell terrier er en meget aktiv og energisk hund, der har bevaret sit jagtinstinkt. Den kræver derfor en del aktivering og motion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig