jødedom (Den jødiske gudstjeneste)

Jødedom (Den jødiske gudstjeneste), Efter traditionel jødisk opfattelse er trangen til at bede en naturlig del af det menneskelige væsen. Derfor henviser legenden oprindelsen til de tre daglige gudstjenester til de tre patriarker Abraham, Isak og Jakob. Der er dog ikke historisk belæg for en gudstjeneste med bøn i den ældste jødedom, hvor tjenesten bestod i frembæring af offer. Under eksilet i Babylon omtales i Ezekiel 11,16 første gang et bedehus som erstatning for det ødelagte tempel i Jerusalem.

Efter det babyloniske fangenskabs ophør og opførelsen af det andet tempel bevaredes denne institution, Bet Haknesset eller Synagoge, som en selvstændig praksis, og efter det andet tempels ødelæggelse erstattede den helt offertjenesten. De daglige ofre blev afløst af synagogens morgen-, eftermiddags- og aftengudstjeneste, og på helligdage minder en tillægstjeneste om de særlige ofre på sabbat og øvrige helligdage.

I gudstjenesten er der ud over bøn regelmæssig læsning af Torahen, der er inddelt i afsnit, så de fem Mosebøger gennemlæses hvert år. Til hvert afsnit af Torahen hører et mindre afsnit af Profeternes Bøger. Nogle andre bibelske bøger læses i forbindelse med særlige helligdage. Tidligt indførtes prædikener til forklaring af de læste tekster.

Kvinder var oprindelig fritaget for deltagelse i synagogens gudstjeneste. Senere var mænd og kvinder placeret hver for sig under gudstjenesten, således som det stadig er tilfældet i fx synagogen i Krystalgade i København. I moderne tid har både konservative synagoger og reformsynagoger fælles placering af mænd og kvinder, og kvinder kan også lede tjenesten og prædike.

Læs mere om jødedommen.

Den moderne jødedom og jødedommen i Danmark.

Jødiske symboler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig