Et itinerarium var i den romerske oldtid og i middelalderen en vejbog med angivelse af stationer og deres indbyrdes afstand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er fra middellatin og afledt af latin iter 'vej, rejse', genitiv itineris.

Itinerarier i antikkens Rom

Det ældste bevarede itinerarium er Itinerarium Antonini fra begyndelsen af 200-tallet e.v.t. Det er en oversigt over vejforløbet i Romerriget med angivelse af afstanden til Rom. Itinerarium Burdigalense er en beskrivelse af ruten fra Burdigala (nuv. Bordeaux) til Jerusalem; det dateres til 333 e.v.t. og var udarbejdet til brug for pilgrimme til Det Hellige Land. Tabula Peutingeriana, der er opkaldt efter Konrad Peutinger, som ejede værket i 1500-tallet, minder om et kort, men er snarere en skematisk oversigt over vejforløbet i 200-300-tallet. Det er udformet som en 35 cm bred og 6,5 m lang bogrulle, hvorpå er vist ikke kun afstande mellem stationer, men også naturforhold, fx floder og bjerge, samt byer.

Middelalderens itinerarier

Også fra middelalderen kendes itinerarier skrevet på latin eller nationalsprogene; disse var beregnet for pilgrimme og andre rejsende til de mest besøgte valfartssteder, fx Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. De angav afstande på pilgrimsruten og muligheder for overnatning, fx i klostre, samt de vigtigste helligsteder og relikvier undervejs. Det ældste bevarede itinerarium fra Norden stammer fra 1154-1159 og angiver vejen fra Danmark til Jerusalem.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig