Isslag er nedbør, som består af underafkølede vanddråber. Når dråberne anslår en overflade, fryser de øjeblikkelig til is. Isslag medfører store trafikproblemer med meget glatte veje, og kraftigt isslag kan tynge elledninger, grene og andet itu.

Isslag forekommer især foran vintervarmfronter. Her kan der være frostluft i et lag ved jordoverfladen og varmere luft ovenover (inversion). Nedbør falder så som regn fra de øvre lag og underafkøles i frostluften.

Se også rim.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig