Isotopfortyndingsanalyse, analyseprincip, der udnytter forskelle i isotopforhold mellem en ukendt mængde af en kemisk forbindelse (determinanden) og en tilsat kendt mængde af samme forbindelse med afvigende isotopsammensætning.

Ved måling af isotopforholdet i en prøve efter blanding kan mængden af oprindelig tilstedeværende determinand bestemmes. Afvigende isotopsammensætning kan opnås både med stabile og radioaktive isotoper, og princippet anvendes derfor i mange analysemetoder, hvor isotopforhold måles ved massespektrometri eller ved måling af radioaktivitet. Resultater opnået ved isotopfortyndingsanalyse anses for særlig pålidelige, fordi de er uafhængige af eventuelle tab under oparbejdning af prøven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig