Isoelektrisk punkt, den pH-værdi, ved hvilken en amfolyt er dissocieret til lige mange ioner, der enten har optaget eller afgivet en hydrogenion. Da koncentrationerne af positivt og negativt ladede ioner dermed er lige store, vil amfolytten ved det isoelektriske punkt være elektrisk neutral udadtil og følgelig ikke vandre i et elektrisk felt. Ved lavere pH-værdier vil amfolytten være positivt ladet og ved højere negativt ladet.

Nettoladningens afhængighed af pH er af speciel betydning ved adskillelse af proteiner ved elektroforese.

Det gælder endvidere, at den brøkdel af amfolytten, der befinder sig på sin udissocierede form, er størst ved det isoelektriske punkt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig