Iriserende skyer er tynde skypartier med et perlemorslignende farvespil i røde, grønne og blå partier. Farvespillet ses i en vinkel på ca. 30° til Solen og dannes ved bølgelængdeafhængig afbøjning (diffraktion) af sollys, der passerer meget små vanddråber.

Faktaboks

Etymologi
Ordet iriserende kommer af græsk iris 'regnbue'.

Fænomenet optræder især i altocumulusskyer. I sjældne tilfælde ses irisering ved brydning af sollys i meget små iskrystaller i cirrusskyer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig