Investeringstilskud, offentlige tilskud til private investeringer. Investeringstilskud kan enten være direkte tilskud eller — hvilket er det mest almindelige — indirekte tilskud i form af gunstige skattemæssige afskrivningsregler, herunder forskudsafskrivninger og henlæggelser til investeringsfonde, der giver en skattebesparelse, før der er indtrådt en værdiforringelse af aktivet.