inversion - meteorologisk begreb

Inversion, inden for meteorologien et luftlag i atmosfæren, hvor temperaturen, i modsætning til hvad der er normalt, stiger med højden. Herved bliver atmosfæren meget stabil med kun små lodrette luftstrømninger.

Faktaboks

etymologi:
Ordet inversion kommer af latin inversio, af invertere 'vende om'.

Bundinversion, som ofte giver tåge ("mosekonens bryg"), dannes især om natten, når jordoverfladen afkøles ved varmeudstråling. Frontinversion dannes, når varm luft bevæger sig over et koldere luftlag. Subsidensinversion ses i højtryksområder, hvor luften synker ned og derved opvarmes (adiabatisk opvarmning).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig