Intron, ikke-kodende del af gener, som findes indskudt imellem de kodende dele, exons (koder for proteiner). Der findes fire typer af introns; de mest almindelige og bedst undersøgte kaldes pre-mRNA introns. Disse kan hos mennesker og andre pattedyr udgøre mere end 90 % af DNA i generne. Generelt stiger intronandelen med organismens kompleksitet.

Introns blev opdaget i 1977 og var en total overraskelse for molekylærbiologerne. Ingen havde en idé om deres funktion, hvorfor de blev kaldt "junk-DNA". I slutningen af 1980'erne nærmede man sig en forståelse af introns mulige funktion. Det ser ud til, at introns indvirker på, hvorledes exons sammensættes, og dermed på, hvilke proteiner der dannes. En ny sammensætning giver nye proteiner, og denne variationsmulighed i genernes funktion kan være betydende i organismernes evolution. Endvidere afgør sekvenser i introns tilsyneladende, hvor hurtigt introns splejses ud af pre-mRNA og dermed mængden af produceret protein.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig