introitus

Introitus, første led i den romersk-katolske messes proprium, dvs. den sang, der ledsager præstens indgangsprocession i kirken ved messens begyndelse. Oprindelig omfattede introitus foruden antifon og doksologi en hel salme fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, men antallet af vers blev med tiden indskrænket til ét, idet dog doksologi og antifon blev bevaret.

Faktaboks

etymologi:
Ordet introitus er latin og betyder 'indgang', af intro- og itus, perf.part. af ire 'gå'.

Efter Det 2. Vatikankoncil foreskrives ikke længere doksologien, ligesom antallet af vers kan afpasses efter ceremoniens varighed. De gregorianske melodier til antifonen har ofte stor kunstnerisk udtrykskraft, mens versene reciteres på en enkel salmoditone. Antifonens tekst tager udgangspunkt i dagens tema. Den indledes med et eller flere ord, som for søndagsmessernes vedkommende i tidens løb er blevet betegnelser for de enkelte søndage i kirkeåret som fx Gaudete ('glæd jer') på 3. søndag i advent eller Lætare ('fryd dig') på 4. søndag i fasten.

Ligeledes har det første ord i introitus for messen for de afdøde givet den navnet requiem (af latin Requiem aeternam dona eis, Domine, 'Herre, giv dem den evige hvile').

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig