Intet, fraværet af alting. Hos eksistentialister som Kierkegaard og Sartre står mennesket i et forhold til intet, når det gennem sine valg (sin frihed) former sig selv.

I sprogfilosofien afvises det, at intet er et udtryk, der har en reference. I logikken skal det, i lighed med væren, forstås ud fra en kvantor.

Hvor væren er en meningsløs tingsliggørelse af eksistenskvantoren "der eksisterer mindst et x" i udtryk af typen "der eksisterer mindst et x, der har egenskaben P", er intet en ligeledes meningsløs tingsliggørelse af samme kvantor i udtryk af typen "det er falsk, at der findes mindst et x, der har egenskaben P".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig