Et interval er i matematik en mængde af reelle tal, der ligger mellem to givne tal \(a\) og \(b\), intervallets endepunkter.

Faktaboks

Etymologi

af lat. intervallum 'mellemrum, afstand', egl. 'afstand mellem to pæle', af inter- og lat. vallus 'palisadepæl'

Et interval siges at være lukket, hvis endepunkterne begge er med i intervallet, fx \([a;b] = \{x\in \mathbb{R} | a\leq x\leq b\}\). Det er kutyme at anvende semikolon som adskillelsestegn, og ikke komma, der er forbeholdt evt. decimaltal, uanset om der er risiko for misforståelser eller ej.

Hvis ingen af endepunkterne er med, er intervallet åbent: \(]a;b[ = \{x\in \mathbb{R} | a<x<b\}\). Hvis netop ét af endepunkterne er med i intervallet kaldes det halvåbent, \(]a;b]\) hhv. \([a;b[\).

Et ubegrænset interval er fx mængden \(]−\infty;b] = \{x\in \mathbb{R} | x≤b\}\); et andet, kontinuumet af de reelle tal, kan beskrives som \(\mathbb{R} = ]-\infty;\infty[\).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig