Interstitiel fauna, mikroskopiske dyr, der lever i hulrummene (interstitiet) mellem sandskorn og andre partikler i bunden af vandmiljøer. Faunaen blev først opdaget i 1920'erne imellem sandskorn fra sandstrande i Tyskland og Italien. Senere er den interstitielle mikrofauna også fundet i lignende groft sediment i dybhavet, søer, floder og kilder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet interstitiel er afledt af latin interstitium 'mellemrum', af inter- og afledn. af stare 'stå' eller sistere 'stille sig'.

Dyrene er oftest morfologisk tilpasset til at bevæge sig rundt på sandskornene. Nogle har klæbekirtler (fladorme) eller sugekopper (bjørnedyr), andre er slanke og ormelignende, så de kan sno sig ind og ud mellem kornene. Den interstitielle fauna er rigest i marine sedimenter, og alle kendte rækker af hvirvelløse dyr er repræsenteret her.

Helt nye typer af dyr er blevet fundet første gang i den interstitielle biotop, og to nye dyrerækker kendes herfra, nemlig de ormelignende gnathostomulider (Gnathostomulida), som blev beskrevet i 1956 af tyskeren Peter Ax, og korsetdyr (Loricifera), som blev beskrevet i 1983 af danskeren Reinhardt Møbjerg Kristensen. Den interstitielle fauna hører med til meiofaunaen, dvs. dyr af størrelse 0,03-0,5 mm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig