Internering, (af fr. interner, af lat. internus 'indre'), tilbageholdelse på tvungent opholdssted; indgreb, som stater kan bringe i anvendelse under væbnede konflikter i overensstemmelse med de folkeretlige regler om beskyttelse af krigens ofre. Under den tyske besættelse af Danmark interneredes fx danske kommunister i Horserødlejren efter ophøret i juni 1941 af Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt. De nugældende regler er først og fremmest nedfældet i Genèvekonventionerne fra 1949 med senere tillægsprotokoller om beskyttelse af krigens ofre. Konventionerne vedrører såvel internationale som ikke-internationale (interne) væbnede konflikter. En krigsførende magt er berettiget til at internere krigsfanger, men for civile personer gælder, at de kun må interneres, hvis den krigsførende magts sikkerhed gør det absolut påkrævet. De nærmere vilkår for en internering er reguleret i detaljer i konventionerne. Staternes overholdelse af disse bestemmelser lader desværre ofte meget tilbage at ønske.