Internationale regimer er inden for politologi de spilleregler, der udgør grundlaget for samarbejde mellem stater indbyrdes og mellem stater og andre aktører på forskellige sagsområder. Stort set alle sagsområder, der er vigtige for staternes samkvem, har regimer; det gælder fx luftfart, skibsfart, postvæsen, miljøsamarbejde, valutaområdet, handel, investeringer og sundhedsvæsenet.

Nogle af disse regimer omfatter egentlige internationale organisationer, fx Verdenssundhedsorganisationen (WHO) eller Den Internationale Valutafond (IMF), andre kan være regimer uden formelle organisationer. Havretskonferencen, der regulerer udnyttelsen af verdenshavene, blev holdt i FN's regi, og aftaler på dette område har ikke en formel organisation knyttet til sig.

Forskningsmæssigt er det bl.a. søgt afklaret, under hvilke betingelser internationale regimer opstår, hvordan de bidrager til løsning af internationale problemer, samt hvilke konsekvenser de får for staternes adfærd og verdenspolitikken.

Ifølge en liberalistisk forklaringsmodel er internationale regimer opstået pga. staternes øgede gensidige afhængighed. Liberalisterne understreger, at internationale regimer kan fremme samarbejdet og integrationen mellem staterne og også påvirke staternes egne politikker. Således har fx regimet på miljøområdet påvirket indretningen af miljøpolitikken i mange lande.

Et andet hovedsyn fremsættes af den såkaldte realistiske skole, som hævder, at internationale regimer helt er underordnet de stærke, magtfulde staters interesser. Hvis ikke stærke stater baner vejen, kan effektive regimer ikke opstå. Hermed knytter realisterne sig til idéen om hegemoni og hegemonisk stabilitet. Fx var det nødvendigt med en hegemon, nemlig USA, for at etablere internationalt regime inden for valuta, handel og investeringer efter 2. Verdenskrig.

Disse forklaringsmodeller synes ikke at udelukke hinanden. Internationale regimer kan spille en selvstændig rolle og påvirke staternes politikker, ligesom magtfulde stater kan vælge at gå egne veje, men det svækker regimerne alvorligt, hvis sådanne stater ikke er med. Det gælder fx på uddannelses- og kulturområdet, hvor USA i 1984 udmeldte sig af den førende organisation på området, UNESCO. USA deltog igen fra 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig