Internalisme er en betegnelse for filosofiske teorier, der hævder, at mening og erkendelse beror på det, som er umiddelbart givet for eller tilgængeligt for subjektet. Det klassiske eksempel herpå er Descartes' filosofi. Synspunktet er siden 1970 blevet udfordret af forskellige former for eksternalisme.

I videnskabsteorien betegner internalisme det synspunkt, at de afgørende faktorer i den videnskabelige udvikling skal søges i videnskaben selv – i form af argumenter, observationer mv. – snarere end i dens samfundsmæssige kontekst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig