Internalisering, psykoanalytisk begreb, der betegner enhver indoptagelse af omverdenselementer i personligheden. Begrebet bruges især om den indoptagelse af omverdenens regler og normer, der har med udviklingen af overjeget at gøre, og som indebærer en indre styringsfunktion, der ikke beror på udsigten til belønning og straf, men er rodfæstet i personligheden som sådan.