Insufficiens, (af in- og lat. sufficientia, af sufficere 'være tilstrækkelig, række til'), lægevidenskabelig betegnelse for nedsat funktion af et organ, fx hjerteinsufficiens eller nyreinsufficiens. I snævrere betydning anvendes betegnelsen ved hjerteklapsygdomme, idet utæthed af en hjerteklap benævnes insufficiens, fx mitralinsufficiens.